Ikke for at sammenligne mig selv med en sådan sjæl, men spørgsmålet titlen stiler, kan i den grad godt sætte sig dybt i baghovedet mens man er her. Jeg havde det rigtig godt derhjemme med fantastiske venner, spændende fritidsinteresser og en uddannelse på Danmarks bedste gymnasium - hvorfor kunne jeg ikke bare være tilfreds med det? Der er nemlig ingen tvivl om at det ville være det letteste, både akademisk, personligt og socialt så hvad laver jeg her?
Sådan kan man vidst ikke lade vær med at tænke engang imellem, men svaret kommer i klare glimt, hvor jeg ikke er i tvivl om, at jeg befinder mig et helt specielt sted. Under de glimt går det også op for mig, at jeg bare har værsgo at nyde den oplevelse, jeg er så heldig at have, i fulde drag. Få mennesker får lov til at opleve hele verden hver dag, og det skal man huske selv når man er ved at vænne sig til det. Jeg får her lov til at lære nogle fantastiske historier at kende, og får et unikt indblik i over 100 forskellige kulturer. Hvis det ikke kan får de fleste til at føle sig små, ved jeg ikke hvad kan.
En af mine rigtig gode venner herovre er for eksempel blevet Khaled fra Syrien. Da han var 5 flygtede hans familie fra Palæstina til Syrien, og han arbejdede for at hjælpe til husholdningøkonomien fra han var 11. Som om det ikke kunne være udfordrende nok at bo som flygtning i Syrien og jævnligt se sit oprindelige hjemland blive bombet, udviklede tingene sig som bekendt voldsomt i Syrien. For 2 år siden da konflikten var godt i gang, blev han eftersøgt af regerigen for at have sendt billeder og videoklip til CNN. Han var "wanted" i et par måneder, men fik så mirakuløst til fuldt stipendium til skolen her, og nu er han vores student council president og tager en international uddannelse. Og nå ja, så arbejder han også over nettet som grafisk designer, for at hjælpe sin familie med at have råd til at komme til Sverige.
En anden historie jeg også må dele er om Ahmed fra XX afrikansk land. Han er ikke homeseksuel, men opdagede i løbet af sit første år her, at man kan anskue verden på en anden måde, end de gør i hans homofobiske hjemland. Her er han blevet aktiv i skolens LGBT rights gruppe, og han taler dårligere og dårligere om sit lands holdninger. Disse tanker er dog ikke noget han kan dele med sin familie eller venner derhjemme, da alene sympatiserende tanker ift. homoseksualitet er grund til stening.
Der er folk med endnu vildere historier, men det virker ikke passende at dele dem her.
Selvfølgelig har ikke alle en så dramatisk historie som de to foregående men eksempler er der nok af: Xingling fra Kina har aldrig gået på andet end en kinesisk kostskole, hvor de var "lukket inde" i et klasselokale 10 timer om dagen uden pauser. Nicole har boet i en SOS-børneby i Romanien hele sit liv indtil hun fik muligheden for at komme her, Andreas fra Guatemala lærte engelsk på 3 måneder da hun kom, Dilly der fik foundraised 200.000 kr. til sin tur osv.
Folk er så seje her, nogle gange kan man føle sig så kedelig. Men så skal man jo huske at jeg ift. til mange har haft et åh så eksotisk liv med sne, mørke, jantelov, velfærdsstat, hav og åbenhed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar