Når UWC mindes holocaust

I går var det 76. års dagen for den tyske krystalnat så det mindede det meste af skolen hinanden om holocaust ved at se "the pianist" på storskærm i biblioteket. Det var en hel fantastisk film, selvom jeg brugte det meste af tiden med at skjule mig ansigt mod min veninde Antonia's skulder...

Efterfølgende diskuterede vi filmen. Det var mest tyskere og jøder, der talte. De talte om arven fra begge sider af historien, og hvor lang tid det har taget at nå til det level af dialog vi er på i dag. Ud over de interessante perspektiver de alle havde, er det ekstra interessant at tænke på, at det på mange måder var hændelserne under holocaust, der er grunden til, at jeg sidder i Costa Rica netop nu. Det var efter 2. verdenskrig den første UWC skole i Wales blev dannet. Dens mål var at samle unge fra hele verden og lærer dem at forstå hinanden, for at undgå at lignende nogensinde vil ske igen. I alt det sjov og ballade UWC er i hverdagen, er det vigtigt lige at huske på det der alvorlige aspekt engang imellem også.

Når man kommer fra sådan et lille og relativ ubetydeligt land som Danmark, kan jeg ofte godt glemme hvor gode grunde folk her har til at hade hinanden - enten på grund har historiske eller nuværende stridigheder mellem deres lande. Det dejlige er dog, at folk har det med at glemme hvor hinanden er fra her, kun lige ved lejligheder som i går bliver man tvunget til at tænke lidt over det igen.