tirsdag den 30. december 2014

China Week

I slutningen af oktober rejste en stor del af skolens førsteårselever til Kina. Selv tog jeg til provinsen Yangshou. Her var vi en del af et physical-challenge project, så vi tilbragte fem dage med alt fra at vandre gennem rismarker, langs med Li River i fattige landlige områder og at cykle ud mellem de mossede pukkelryggede bakker til at klatre i bjerge og se et formidabelt lysshow på selve floden med ild og pramme i fokus. Bjergene i Yangshou er angiveligt inspirationskilden bag landskabet i Disneys Mulan, og det er ikke tilfældigt, at området bliver betegnet som Kinas smukkeste. Derudover boede vi midt i byen i et væld af gadesælgere, trafikkaos, spraglede og snuskede restauranter, blinkende lysfacader om aftenen og en mild luftforurening om morgenen. Indtrykkene var til tider modstridende, for samtidig med at vi så en enorm fattigdom og kampen for at klare sig igennem hverdagen, så vi også en vestlig turisme og en kinesisk tilegnelse, der bl.a. kom til udtryk i en McDonalds og en halvrestaurering af den ene halvdel af byen. Selvom vi havde en skøn- og på sin vis lærerig tur både i forhold til eksponering af Kulturkina, men også os selv, er det alligevel ufattelige summer, der bliver brugt på at sende førsteårseleverne på China Week. Det egentlige formål er at yde hjælp til landets lokalsamfund, hvilket burde kunne gøres mere direkte.


Grønbølgede løber de som en drageryg gennem landskabet, kradser i overfladen, millioner af vulkaner og knopskud af dragende udkigspunkter, der forsvinder i smog. Den oprindelige og naturlige Kinesiske Mur.

Project 6 i balancegang under en markvandring.
Impression af Liu Sanjie.
En aften tog vi til en lysforestilling skabt af instruktøren bag Kinas åbningsceremoni i Beijing til OL i 2008. Det var noget af det smukkeste, jeg nogensinde har set. Selve forestillingen fandt sted på den berømte Li River, som vi kunne se fra en tribune på en skrå flodbred. Udsynet var mørklagt, da en lysende kejserinde brød frem og kom flydende ud af mørket under skønsang i perfekt synkroni med oplysningen af de bagvedliggende bjerge. Showet bestod af referencer og iscenesættelser af forskellige perioder og myter i Kinas historie, deraf Impression, med kejserdømmet set gennem fiskerlandsbyerne som gennemgående tema; Æren i hvervet fiskeri, spændingen i myter om gamle tider, og sorgen når mændende drog i krig. Der var flammehave, tilbedelse af kejseren og en gammel kærlighed til det røde land. 

Mig selv og Abdulhamid fra Tyrkiet.
Sidste dag inden afrejse stod på bjergbestigning, og det var nok meget godt, for længslen efter at komme hjem forhindrede sandsynligvis, hvad der føltes som nærdødsoplevelser fra at være mere end det. Toppen var langt væk, og det udmøntede sig i fustration og udmattelse, når jeg febrilsk ikke kunne finde flere naturlige holdepunkter i bjergsiden. Men som billedet viser, var vi i sidste ende veltilfredse bjerggeder.

Et dokumentationsselvportræt.
På en heldig vej langs bjergene, blev der stegt kylling til fried rice.
Abdul og mig igen, ekstatiske over planetariesceneriet.
I Yangshou finder man også Moonhill Valley, som er enkle bjerge med et kæmpe naturligt hul i toppen, der gør det muligt at se månen igennem det på klare nætter. Vi vandrede gennem hullet og fandt vej til toppen, hvorfra alle bjergtoppebilleder som dette er taget.

Den røde sol gryr over telefonlinjer og røg.
Carlos fra Panama, mig selv, Chineme fra Cayman Islands og Lyndon fra USA.