lørdag den 24. januar 2015

Home Sweet Home

Det var følelsen jeg havde efter at have tilbragt en måned I Danmark, og så atter gik ned I gennem Student Village med min tætpakkede kuffert, og en hånbagage med en smule overvægt, og åbnede døren til mit blå træhus, hvor mange savnede ansigter mødte mig. Vi havde været spredt udover hele verden, og alligevel kom vi alle tilbage og havde denne lille Flekke tilfældes. Den følelse var magisk.

Den første aften gik med at udveksle historier om hvad den seneste måned havde budt på af alt fra strandture, skiferier, lektielæsning, god mad, forskellige former for jul, familie besøg og andet godt. Alle havde tilsyneladende haft en god og tiltrængt ferie. Ferien havde bragt godt humør med sig, og hele Campus blev fyldt af ny energy. 

Alt er hurtigt faldet på plads igen, og det føles på mange måder, som om jeg aldrig har været hjemme, og dog er der en lille forskel, men meget væsentlig forskel. Det at være hjemme i mine vandte rammer i Danmark, og det at være væk fra det der har erstattet disse vandte rammer, og som i løbet af det sidste halve år er blevet min hverdag, har fået mig til at indse hvor heldig jeg er at være her, og hvor usædvanlig en hverdag det er at have hele verden omkring mig i midten af den mindste Flekke jeg nogensinde har boet i, og selvom det "bare" er en hverdag, og vil være det det næste halvandet år, så har jeg besluttet mig for at sætte pris på det HVER DAG. Selvom IB'en til tider kommer som en kæmpe bølge, og oversvømmer mig med uoverskuelige opgaver, og selvom Norge til tider kan være utrolig regnfuldt og mørkt, så opvejer det ikke alt det fantastiske, uerstattelige der også følger med.

Jeg har den sidste uge, været på langrendski for første gang. Jeg tror jeg forbliver størst fan af Down Hill skiing. Det med at stå på ski op ad bakker... Jeg har været på hike til Jarstadheia. Billederne nedenfor er fra den tur. I går havde vi prom med skolen fra byen Dale (10 km fra os). Derudover har jeg i det hele taget bare at være HJEMME!