Tilbage fra Winter Break

Katrine mindede mig netop om, at vi ikke har været de bedste bloggere det sidste års tid, så her kommer i hvert fald et lille glimt af hvad der sker og er sket heroppe i Norge i min tid som anden års elev. I dag har jeg fri, og det har jeg faktisk også de næste par dage lige indtil Katrine og jeg, sammen med en gruppe af vores venner skal på sne-hule tur i weekenden. Så i dag vågnede jeg da solen var mere eller mindre stået op. Jeg fandt mig selv godt gemt i en sove pose under en presenning spændt op mellem fire træer et stykke oppe ad bjerget. Luften var frisk og fugtig. Vejret er nemlig som det nu engang er størstedelen af tiden, meget regnfuldt. Jeg var taget afsted med min ven fra Holland i går aftes, og vi vågnede begge op og nød morgenen i skoven. Vi lavede et lille bål, kogte grød og drak te. Da vi havde stoppet soveposerne tilbage i deres itu gik vi ned mod skolen igen, og resten af dagen har jeg bare nydt, at have fri, og prøve at acceptere at jeg faktisk ikke har behøvet at lave noget. Tro det eller lad vær, men det er faktisk et problem, det med at lave ingenting. Jeg er blevet vant til at skulle så meget, så når jeg ikke laver noget tager det tid før jeg affinder mig med ikke at have travlt. Det med at have travlt opsummerer nok også meget godt hvordan mit tredje term har været. Jeg tror faktisk ikke jeg har oplevet at have så travlt før. Der var bunker af arbejde større end mig selv og lige meget hvor meget jeg arbejdede blev de alligevel kun større og større, men altså på magisk vis fik jeg dem altså minimeret, og det hele er blevet en hel del mere overskueligt nu. Travlhed var selvfølgelig ikke det eneste der fyldte det sidste halve år. Mange andre fantastiske ting fik også deres plads. Jeg havde en uge hvor vi vandrede i de Norske fjelde fra hytte til hytte Vi gik, fiskede, spiste, snakkede og sov. Det var en fantastisk tur, en fantastisk smuk tur. Nedenfor følger et par billeder fra turen:

I December, inden jeg tog til Danmark på juleferie, bestemte Mar (min ven fra Holland) og jeg mig for at drage mod det nordligste Norge. Vi havde fået kontakt med et ældre ægtepar som vi kunne besøge i Alta, så det gjorde vi. Vi ankom i den mindste lufthavn i Alta, hvor vi skulle prøve at finde en mand ved navn Hermann, som vi ikke anede hvordan så ud. Vi greb første og bedste ældre herre, klædt i en stor sweater og med hvidt hår. Det viste sig at være ham, og dette blev vores første møde med to mennesker vi i løbet af den uge vi var afsted, kom til at holde rigtig meget af.
Sne var der masser af. Knæhøj sne vil jeg nok beskrive det som. Lys var der heller ikke meget af, cirka tre timer om dagen fra 10-13. Solen kom aldrig. Den er der simpelthen ikke i fire måneder. Til gengæld var der andet lys, vi fik glæde af, og det var nordlyset. Vi sad på terassen i minus 15 grader med hver vores kop gløg, og så de farvede lys danse lige over vores hoveder.



Edith og Hermann vi boede hos, var fantastisk værter. De tog os på tur hver dag, og vi havde en skøn tid sammen. Vi drak liter af kaffe, spiste kilo af rensdyr (ja ja ja, jeg ved godt jeg er vegetar, men med denne mulighed måtte jeg bryde det). Vi stod på ski, lærte om samerne, var til koncert, kørte hundeslæde og hyggede os i høj grad.

 Lucia optog

 Rensdyr spisning

 "Familie Foto"

Picnic i minus 10 grader, men som Edith sagde: "Det er jo slet ikke koldt i år, sidste år var det minus 26 grader."

Det var en fantastisk tur, og vores nye venner har siden hen været og besøge os på skolen.

I julen havde jeg besøg af min ven Samuel fra Eritrea. Han fik holdt både dansk jul og nytår og alt det ind i mellem. Senere kom Naty fra Costa Rica også på besøg, og så var ferien ovre.

Så for at opsummere, så har jeg det RIGTIG godt, jeg er glad for at være tilbage, og jeg glæder mig til resten af min tid her i Norge.