FUCK SHIT FUUUUUCK!!!

.... Det er sådan jeg bedst vil beskrive følelsen indeni her sidste nat inden afrejse. De sidste måneder er fløjet afsted, og det er ikke til at forstå, at det eventyr man for et halvt år siden drømte om at komme ud på nu mest af alt vækker skræk, angst og panik! Det er faktisk ikke så let endda at rende rundt med disse blandede følelser, for hvad skal man så svare, når bekendte, lærere og familie spørger om man ikke glæder sig helt vildt? Tjaaaeh, et eller andet sted langt inde gør jeg jo, men overvældende er de negative følelser som min krop udsender som var det mit overlevelses-instinkt der beskyttede mig fra druknedøden. Ej okay, måske er det lidt voldsomt at sammenligne følelsen af de kommende to år med druknedøden, men virkelig - det er tæt på!

For mit vedkommende går turen til det sydlige Tyskland (det er faktisk federe end det lyder - helt nede ved grænsen mellem Frankring og Sweitz),  hvor jeg de næste to år skal mæske mig i currywurst og strudel i lange baner. Selvom rejsemålet ikke er så eksotisk, så er jeg ikke i tvivl om, at det bliver en kæmpe omvæltning  - særligt at skulle affinde sig med de skrappe regler på college campus når jeg kommer fra det ultimative frihed som ung udeboende i København. FUCK SHIT FUCK - der kom et sug i maven igen! Måske burde jeg bare gå i seng her hvor der er under 12 timer til afrejse.. (!!!)

Jeg tror mit budskab med det her panikramte og forvirrende indlæg er, at det ikke nødvendigvis behøver at føles superfantastisk at være på vej mod to vildt udfordrende år i et fremmed land. Jeg vælger at tro på, at det er meningen, at man skal være nervøs, spændt og forvirret, for vil alt andet ikke være unormalt? Mange af dem jeg har skrevet med på min kommende skole er "SOOOO EXITED", og i går postede en af dem dette billede:

Min kommentar var: What are you talking about!?!? It should be: PANIC only two days left! 

I hvert fald føles det forkert, at have det sådan her, når jeg burde glæde mig helt vildt. Måske er det bare ikke gået op for mig endnu, eller måske skal jeg bare tage det som et tegn på, at jeg er vildt glad her hvor jeg er nu også. Anyhow, der er ingen vej tilbage så kl: 12:45 sidder jeg i flyet som planlagt og på denne tid i morgen har jeg allerede mødt mine co-years og forhåbentlig kommende bedste venner for de næste to år. 

WISH ME LUCK!

//Marie Chaudhri, UWC Robert Bosch College (Germany)