onsdag den 27. august 2014

Hjemmehygge i efterhånden hjemelige omgivelser

Nu er den første uge efterhånden gået her i det Sydtyske og jeg er så småt ved at falde på plads. Da mit hus er placeret øverst på bakken med over 100 trappetrin op til mit værelse, er der ofte stille og hyggeligt i modsætning til de andre "party houses". Vi arbejder meget på at skabe en hjemlig stemning i huset, og sammen med mine room mates har vi fundet regler og systemer som gør det lettere for os alle, at bo så tæt. Meeen hygge er jo ikke et særligt internationalt udtryk, så jeg arbejder hårdt på at lære mine house mates om denne fantastiske del af den danske kultur!
I dag startede forsøget i vores historiske have, hvor jeg samlede frugter ind. Vi har stort set alt i den have, så mens jeg gik mellem fårene, røg der både æbler, pærer, blommer, hindbær og brombær ned i kurven. Mens teen trak, bagte jeg frugttærter og lagde dyner og puder ud i vores day room. - Indtil videre er det danske "hygge" (som ingen btw. kan udtale) et meget populært fænomen i vores hus, så jeg tror jeg med sikkerhed kan sige MISSION COMPLETE!

Jaaa, de fine tærter klæder vores terrasse! 

Prøvede lige at få et nationalt pift ind ved at lave et dansk flag på den ene tærte... :P

For at være ærlig er det mest for min egen skyld, jeg laver disse små projekter. Dagene er travle og man vender sig hurtigt til at være igang med noget hele tiden - det bliver man nok også lidt afhængig af. Specielt når man er igang med at quitte en anden afhængighed (ja, i ved nok godt hvad det er, host host), er det godt at holde sig igang! 

Jeg må dog indrømme, at den danske hygge ikke er den samme i Tyskland, så jeg glæder mig allerede lidt til at komme hjem til hyggens højtid i december!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar